Børn er blevet selv-branding

børMine øjne ruller stille og roligt nedover mit News Feed på Facebook. Der er alt det sædvanelige; billeder af katte, kager og børn. Og det er som altid gabende kedeligt. Men sidstnævnte har igennem de seneste år ændret markant karakter fra putte-nuttede “se lige hvor meget mad Lukas har i ansigtet”-billeder til statusopdateringer om Vita-Marias og Willy-Dylans vanvittige og vidtgående bedrifter. Mit News Feed er forvandlet til dansekonkurrencer og fodboldmedaljer. Og forældrene poster i et væk statusopdateringer og billeder af deres børn uden at tænke over konsekvenserne.

Der er sket en ændring; børn er ikke længere noget man alene får for reproduktionens skyld. Børn er derimod blevet et produkt af den moderne forældres selv-branding. Som forældre er du ikke bedre end dit barns bedrifter. Som forældre er du ikke bedre end dit barns tøj. Som forældre er du ikke bedre end dit barns popularitet. Har du spurgt dig selv, om dit barn er bloggervenligt? Gør dit barn sig godt på Instagram, med eller uden filter?

De børn, som vokser i dag op, skal hele tiden forsøge at tilpasse sig til en postmoderne X Factor-verden, hvor de konstant er online. De er med få klik fra forældrenes fingre på Facebook, Instagram og YouTube, de ligger på Pinterest og diverse selv-brandingblogs. Børn er blevet private væsner i en offentlig onlineverden, hvor det at dele privatlivets glæder og sorger er blevet det mest naturlige i verden. I værste fald er hele barnets liv dokumenteret online. Og internettet glemmer aldrig.

Engang for længe siden var privatlivet en ukrænkelig menneskeret, hvor man selv kunne bestemme, hvad man ville dele med hr. og fru Jensen på den anden side af gaden. Sådan er det ikke længere. Intet er helligt, og i dag vokser børn op med en gennemsigtighed, som vi aldrig har kendt magen. Alt fra røde barnenumser til bumsede tweenagers florerer overalt på de sociale medier.

Og i dag er det ikke længere nok bare at være forældre. Man skal være den bedste forældre, som nogensinde har eksisteret, og det hele skal dokumenteres på de sociale medier og på blogs. Ellers er det aldrig sket. Men børn bliver ladt i stikken i forældrenes forsøg på selv-hævdelse og selv-branding, da de ikke selv er herre over, hvad der bliver delt med hvem og i hvilken sammenhæng. Børn har ingen ret over deres privatliv, og de fungerer på mange måde som små reality stjerner i en verden, som forældrene har bygget op. Helt uden at vide det, bliver børn bedømt af hungrende læsere, som bare vil have mere og mere. Og forældrene giver hele tiden en lidt større luns af et privatliv, som ikke kun er deres eget, men i lige så høj grad deres børns.

Jeg er frygter, at man taber en generation på gulvet grundet denne selvforherligelse, som forældrene er igang med. Jeg frygter, at bloggerbørnene er igang med at udvikle en vrangforestilling af det perfekte liv – et liv som kun fungerer hvis det har været igennem en billedredigerings-app inden det kan uploades til Instagram. Og mest af alt frygter jeg, at vi kun har set toppen af isbjerget.