“Fra minus til puls” af Holger Svend Anderson

Metro-stop i pletter af virkelighed / Metro-kys og forbudte tanker i min lejlighed / Metro-stop, metro-liv, metro-død / Næste stop er Vanløse / Toget kører til Mars

Fra minus til puls Holger Svend Anderson

Digtsamlingen Fra minus til puls er på engang en hektisk tur gennem det københavnske, og samtidig en mental tur rundt i en forvirret og forfærdet ung mands tanker.

Holger Svend Anderson skriver i en svævende, nærmest drømmende tone, hvor kærligheden og hadet til byen er stor. Samlingen er på sin vis umådelig klassisk i sit udtryk, da der er tale om en vaskeægte dannelsessamling. Vores mandlige hovedfigur går så grueligt meget igennem for siden at komme ud på den anden side, hvor alting måske blot forsvinder(?).

Er ved at løbe en sød pige træt / er elendig ked af altid at skulle give dig ret / Og mens du smadrer mine argumenter, pointer og alt der nogensinde / har krydset din vej / kommer du væltende, som en bølge af kvinde / Mit svar er stadig nej / måske / bliver til et ja på rådhuset / og der er noget luset / over min selvstændighed / The joke’s on me

Fra minus til puls rummer livet og lykken, fortvivelsen og vemodet – alt mikset sammen til en fin cocktail, som man passende kan tage med ud i byen. Herfra skal det nemlig anbefales, at man læser den på farten – når man sidder i metroen eller på en bænk nær Gammel Strand. Fra minus til puls skal opleves i de omgivelser som den fortælles i.

Fra minus til puls udkom i 2011 på Forlaget DarkLights.

hvermandag.dk

På hvermandag.dk findes en mailingsliste, hvor du hver mandag (surprise-surprise) får lidt litterært guf til øjnene. Bag projektet står Kamilla Löfström, Peter Adolphsen og Boris Boll-Johansen, som udvælger og udsender de valgte forfatteres tekster i let overskuelig format til læseren.

I mandags modtog jeg denne:

“DIGT OM BOLIGER

Vi sover i det samme rum,
på den måde støder vores liv ind i hinanden.

Jeg skriver om problemerne, fordi jeg mener at de er der.
Jeg vil gerne lave en bolig til dem.

Hvis de ikke var der, ville jeg ikke skrive om dem.

Det er sådan jeg må tænke om det.

Imens vi snakker, stirrer, drikker, spiser, er der alle mulige ting vi ikke hører.

Det er vådt i det grønne udenfor.

Rapsmarken står gul og dufter, som den gjorde i går aftes, af honning.

Det var mørkt, og vi kunne ikke se marken.
Marken var i os som duft.

Med den forreste del af vores gummisko trådt våde i det høje græs gik vi hjem.

Jeg holdt om de to muslingeskaller i min lomme.
Den ene kan være inde i den anden, og min tommelfinger inde i den mindste.”

Ovenstående digt er skrevet af Jakob Slebsager Nielsen.

Tilmeld dig allerede i dag på mailinglisten og modtag mandag nye tekster fra forfattere, som du muligvis ikke kender endnu.

“Kvinden flytter ind” af Erlend Loe

Erlends Loes debutroman fra 1993 holder stadig vand. Det er den evige fortælling om et parforhold, hvor kvinden snigende flytter ind, mens manden intetanende følger med.

Kvinde flytter ind Erlend Loe

Kvinden flytter ind består af tre hovedafsnit af hver hundrede fortløbende brudstykker. Disse 300 scener/punkter skildrer et forhold mellem en navneløs, godmodig mand og en handelkraftig kvinde, Marianne.

Fortællingen om Marianne og vores navneløse jeg-fortæller er ingenlunde nogen stor kærlighedsroman. Romanen er snarere et humoristisk blik på forholdet mellem mand og kvinde, samt på de klassiske kønsrollemodeller, som moderne mænd skal leve med – kvinden er nemlig ikke længere den ydmyge og tilbagestående, hun er nu den frembrusende initivtager.

Selve historien er ikke synderlig sindsoprivende, men Erlend Loe er, som man ligeledes kan spotte i resten af hans forfatterskab, i besiddelse af en underspillet humor. Handling er der således ikke meget af, men det er Loes måde at beskrive mandens undrende og nøgterne opfattelse af kvinden.

Det er lykkedes Erlend Loe at skildre parforholdets irriterende fnidder-fnadder, som uundgåeligt findes i alle parforhold. Loe er samtidig så utroligt velskrivende i sin naivistiske stil, at man ikke kan andet end at vende side efter side. Netop den naivistiske Loe-stil har siden debuten været kendetegnende for forfatterskabet, hvor seneste skud på stammen, Status (2014), handler om den afdankede forfatterinde, Nina Faber, som på udgivelsesdagen for sin seneste digtsamling får en helt urimelig anmeldelse, hvorefter det ramler det for hende.

Erlend Loe skriver romaner, som var det minimalistiske filmkomedier. Perfekt til sommersolen
Kvinden flytter ind fylder 160 sider

“Populærmusik fra Vittula” af Mikael Niemi

Vi skal nordpå. Vi skal hele vejen til den svensk-finske grænse, her finder vi en lille flække ved navn Vittula. Vi er i starten af 1960’erne, hvor de asfalterede veje og moderne toner endelig er ved at nå selv de mest afsondrede lokalsamfund.Populærmuisk fra Vittula

Byens beboere har det selvfølgelig svært med de nye tendenser, især den ældste del af befolkningen forsøger at fastholde de gammelvante folketraditioner, mens de unge istedet tager imod tidens nye toner med åbne arme, herunder selvfølgelig den legendariske Jailhouse rock fremført af the king of rock and roll, Elvis Presley.

Populærmusik fra Vittula er i gammeldags forstand en klassisk dannelsesroman, som følger drengen Mattis gennem dennes drømme væk ingenmandslandet til rockens berømmelse. Forfatteren, Mikael Niemi, fokuserer imidlertid ikke meget på det endegyldige slutmål, men med Populærmusik fra Vittula får vi istedet en række, nærmest rituelle, oplevelser fra Mattis overgang til voksenlivet.

Som dannelsesromaner er flest, er hovedformålet at beskrive et kultursammenstød; i denne roman er det sammenstødet mellem barndommen og voksenlivet, mellem religionen og gudløsheden, og ikke mindst mellem det finske og det svenske.

Mikael Niemis sprogbrug er romanen igennem vidunderligt. Han formår således at indramme såvel det talte som det skrevne sprog. Selv titlen, Populærmusik fra Vittula, gør brug af talesproget, men det bliver aldrig for meget. Niemi har tilpas afpasset sin skrivestil således, at den veksler eminent mellem replikker og forklarende sidenoter.

Populærmusik fra Vittula (2000) er på dansk udgivet på Lindhardt og Ringhof, og oversat af Lise Skafte Jensen. Den er siden udkommet i såvel hard- som paperback-udgaver; nærværende eksemplar er fra 2006 (2. udgave, 7. oplag) og fylder 248 sider.

“Den forsvundne fuldmægtig” af Hans Scherfig

I dag skal vi igen lidt tilbage i tiden for at finde månedens litterære anbefaling. Året var 1938, og den dengang blot 33-årige Hans Scherfig udgav sin anden roman, Den forsvundne fuldmægtig.Den forsvunde fuldmægtig

Fortællingens hovedperson er fuldmægtig Theodor Amsted, ansat i Krigsministeriet, som til punkt og prikke udøver alle sine gøremål, som han altid har gjort og altid vil gøre. Han går den samme rute fra arbejde til hjem hver dag, og er altid hjemme på minuttet.

Men Theodor Amsted, den lille evigt forkølede mand, længes efter friheden. De daglige rutiner i såvel ministerium som hjemme bliver en dag for meget for ham, og en ganske almindelig dag, laver fuldmægtig Amsted et forunderligt forsvindningsnummer. En af hans gamle klassekammerater, Michael Mogensen, sprænger sig selv i luften ude på Amager Fælled, hvortil Theodor Amsted ser muligheden. Han kan forsvinde væk fra alt og alle. Og uden at gå for meget i deltaljer, så skal det siges, at der her er lagt i ovnen til en ordentlig omgang Scherfig-satire. Historien udvikler sig efter tidens normer, og på trods af romanen alder, så er der god underholdning for pengene.

Den forsvundne fuldmægtig er en overordentlig letlæselig bog, den er morsom og særdeles velskrevet. Dens beskrivelser af vanemennesket Theodors Amsted prikker let til selvsamme vanemenneske, som gemmer sig i næsten alle. På godt og ondt.

Romanen er således ingen tyk sag, blot 184 sider i min paperback-udgave fra 1972. Den er heller ikke synderlig dybsindig, men der er til gengæld fyldt op med ironi og satire, som driver ned af bogens sider. Hans Scherfig underspiller herligt sine samfundskritiske pointer igennem romanen, og gør den således til en nydelse at læse. Et godt eksempel er Theodors Amsteds arbejdsplads – Krigsministeriet. Navnevalget siger det hele. Ganske vist har Forsvarsministeriet før heddet Krigsministeriet, men det blev ændret samme år, som Scherfig blev født, i 1905.

På mange måder minder Den forsvundne fuldmægtig om Soyas En gæst, som jeg tidligere har anbefalet.