“Fra minus til puls” af Holger Svend Anderson

Metro-stop i pletter af virkelighed / Metro-kys og forbudte tanker i min lejlighed / Metro-stop, metro-liv, metro-død / Næste stop er Vanløse / Toget kører til Mars

Fra minus til puls Holger Svend Anderson

Digtsamlingen Fra minus til puls er på engang en hektisk tur gennem det københavnske, og samtidig en mental tur rundt i en forvirret og forfærdet ung mands tanker.

Holger Svend Anderson skriver i en svævende, nærmest drømmende tone, hvor kærligheden og hadet til byen er stor. Samlingen er på sin vis umådelig klassisk i sit udtryk, da der er tale om en vaskeægte dannelsessamling. Vores mandlige hovedfigur går så grueligt meget igennem for siden at komme ud på den anden side, hvor alting måske blot forsvinder(?).

Er ved at løbe en sød pige træt / er elendig ked af altid at skulle give dig ret / Og mens du smadrer mine argumenter, pointer og alt der nogensinde / har krydset din vej / kommer du væltende, som en bølge af kvinde / Mit svar er stadig nej / måske / bliver til et ja på rådhuset / og der er noget luset / over min selvstændighed / The joke’s on me

Fra minus til puls rummer livet og lykken, fortvivelsen og vemodet – alt mikset sammen til en fin cocktail, som man passende kan tage med ud i byen. Herfra skal det nemlig anbefales, at man læser den på farten – når man sidder i metroen eller på en bænk nær Gammel Strand. Fra minus til puls skal opleves i de omgivelser som den fortælles i.

Fra minus til puls udkom i 2011 på Forlaget DarkLights.

Dashiell Hammett: Voldens teolog

Red Harvest af Dashiell HammettSamuel Dashiell Hammett debuterede i 1929 med en krimiroman. Han havde næppe regnet med, at værket skulle blive skelsættende for en helt ny måde at beskrive såvel mord som vold på. Hammett har i sin eftertid inspireret mangt og mange, herunder Raymond Chandler og danske Dan Turèll. Selvsamme Turèll har siden betegnet Dashiell Hammett, som værende Voldens teolog.

Hammett forlod skolen i en alder af 14 år, og arbejdede herefter med alt fra landbrug til primitiv jernbanearbejde. I en perioden på syv år, 1915-1922, var han ansat i Pinkerton National Detective Agency. Op igennem 1920‘erne skrev Hammett hele 32 noveller om den navneløse detektiv, kendt som the Continental Op, som udkom via magasinet Black Mask. Den første novelle udkom i 1922 (The Road Home), mens hans senere kendte værker Rød høst (Red Harvest), Ridderfalken (The Maltese Falcon) og Den tynde mand (The Thin Man) udkom i henholdvis 1929, 1930 og 1934.

Rød høst er siden 1929 udkommet under et væld af nye navne og i flere forskellige medier. Herunder i forskellige bog- og filmformater. I Rød høst ankommer vores navneløse detektiv, the Continental Op, til minebyen Personville, kaldet Poisonville af dets beboere. Med et indbyggertal på omkring 40.000 står Rød høst i klar kontrast til andre krimiromaner fra samtiden, som ofte foregik i Los Angeles (Raymond Chandlers Philip Marlowe-bøger), San Franscisco eller New York (Hammetts egne bøger om detektiverne Sam Spade og Nick Charles). Dette er der i det mindste en god grund til; Poisonville ejes af en og kun en mand, Elihu Wilsson.

Bykongens redaktør-søn bliver skudt, og Elihu hyrer the Continental Op til at opklare mordet. Desuden hyres han til at rydde gevaldigt op i byen, hvilket er hårdt tiltrængt efter en del arbejdskampe mellem minearbejderne og hired thugs, hvor sidstnævnte har overtaget byen. Poisonvilles byråd er blevet erstattet af tre gangstere, henholdvis Pete the Finn, med speciale i spritsmugling, gambleren Whisper og ikke mindst pengemanden Lew Yard. Bogens superskurk er dog ingen af de ovennævnte, men derimod byens gennemkorrumperede politichef, Noonan. For at modstå og bekæmpe disse skurke må vores navneløse detektiv indgå flere forskellige alliancer og spille hverandre ud mod hinanden.


Romanen igennem er bogens femme fatale, Dinah Brand, the Continental Ops evige støtte. Hun er specialist i farlige informationer, hvilket vores navneløse detektiv bruger til at spille de forskellige skurke ud mod hinanden, hvorved alle Poisonvilles ledende gangstere (og en hel del andre – heriblandt 20 navngivne) bliver dræbt. Af byens forskellige slyngler overlever kun bykongen, Elihu Wilsson. The Continental Op vender herefter tilbage til San Francisco, hvor han kom fra.

Rød høst, som Hammetts andre værker, er i forhold til sin samtids øvrige litteratur spækket med såvel vold som blodsudgydelser. Det er det onde og korrupte i den enkelte, som Hammetts især får beskrevet, og dette sker med en sådan nerve, at man til tider kan miste troen på menneskeheden. Dashiell Hammett redder dog sine (som hovedregel mandelige) læsere med sine nøgterne beskrivelser af selvsamme voldsudgydelser. Hammetts værker kan den dag i dag stadig læses, og kan findes antikvarisk for en slik landet over.

Som en sidebemærkning kan man også fornøje sig med Dan Turélls tekst Rød høst, en hyldest til Dashiell Hammett, med musik af Halfdan E – Rød høst af Dan Turéll + Halfdan E

“Stadig Alice” af Lisa Genova

”Alice, besvar følgende spørgsmål:Lisa Genova - Stadig Alice
1. Hvilken måned er det?
2. Hvor bor du?
3. Hvor arbejde du?
4. Hvornår har Anna fødselsdag?
5. Hvor mange børn har du?”

Alice Howland kan været stolt af sit liv. Hun er 50 år, James William-professor i kognitiv psykologi ved Harvard Universitet og en internationalt anerkendt ekspert i lingvistik. Hun er vellidt blandt sine kolleger og studerende, og hun lever i et kærligt og godt ægteskab med sin mand John. Sammen har de tre voksne børn.

Men ikke alt er, som det skal være. At en ekspert i lingvistik ikke kan huske et bestemt ord i et foredrag, som ellers hun har holdt utallige gange før, er rent ud sagt pinligt. Ligeledes oplever hun på sine daglige løbeture, at hun pludselig ikke ved, hvor hun er, på trods af, at hun blot er få gader fra sit mangeårige hjem. Herudover glemmer den punktlige Alice også, at hun skal til en konference i Chicago. Alice slår det dog i starten hen med, at det nok er på grund af stress, samt at hun er på vej ind i overgangsalderen.

Senere tager hun sig sammen og opsøger endelig sin læge, som ikke er langsom til at konstatere diagnosen Alzheimers sygdom. Som fortællingen skrider frem opstår der flere og flere huller i Alices hukommelse, og hun er nødsaget til at opgive sit arbejde som professor. Fortællingen er skrevet i tredjeperson, men man får hele vejen igennem Alices tanker serveret, og som historien og sygdommen udvikler sig, bliver hendes sprog fattigere og hun får sværere ved at klare dagligdagen.

Det centrale i historien er familiens reaktioner, da det ingenlunde er let for dem at acceptere Alices sygdom. Efterhånden finder de dog ud af, at hun, sygdommen til trods, stadig er Alice. Hvilket i sidste ende må være romanens virkelige morale. Trods Alzheimers sygdom er en patient stadig sig selv, blot i en mere eller mindre reduceret udgave. De fem ovennævnte spørgsmål skrev Alice til sig selv, da hun fik stillet diagnosen. Disse spørgsmål går igen flere gange igennem fortællingen, hvor hun får sværere og sværere ved at besvare dem.

Lisa Genova er i besiddelse af et yderst velfungerende og flydende sprog, som gør det svært ikke at blive berørt af fortællingen om Alice. Stadig Alice udkom i 2007, og er hendes debutroman.

“Den som blinker er bange for døden” af Knud Romer

Det er en småregnende søndag, og jeg befinder mig på nuværende tidspunkt på Lolland. Det siger vidst det hele. Ikke hermed sagt, at Lolland på nogen måde er grusom kedelig. Men nu er jeg engang på Lolland. Og mine tanker cirkulerer rundt om Knud og Falster.
Knud Romer - Den som blinker er bange for døden

Den som blinker er bange for døden, som er et selvbiografisk manifest, handler i hovedtræk om reklamenmanden Knud Romers barndom syd for den nu krakkelerende Storstrømsbro. I Den som blinker er bange for døden er Nykøbing Falster et sandt mareridtsland, som man ikke kan slippe ud af. Her voksede den dansktyske Knud Romer op som enebarn i en socialt isoleret familie. Hans moder, som stammede fra en rig, dog følelseskold tysk familie, havde være gift før, men hendes første mand var under anden verdenskrig blevet henrettet for højforræderi mod Hitler. Moderen undslap i midlertid Hitlers hånd og flygtede fra Berlin, og ved et rent tilfælde endte hun i Nykøbing Falster, hvor hun faldt for en pæredansk forsikringsmand.

At være 1960’er- og tyskerbarn var ingenlunde let for Knud, og hans skolekammerater var yderst opfindsomme i måden, hvorpå de kunne chikanere Knud. For Knud blev skolen således en form for straffeanstalt, mens frikvarterne var det rene helvede. Lærerne lod skolekammeraterne gøre hvad de ville; i skolegården var jungleloven den herskende styreform. Hjælp var der heller ikke at hente hjemmefra. Knuds moder var så skrøbelig, at Knud løj og fortalte sjove historier om, hvor godt det gik i skolen.

Knud Romer er nøgternt i sit udtryk, men under overfladen lurer ensomhedsfølelsen hos et angstfyldt barn. Ind imellem scenerne fra skolegården, beretninger om pinlige fødselsdage og nytårsaftner, fortælles der om onkler, tanter og bedsteforældre fra begge sider af familien. En familie, der, som så mange andre, er fyldt med originaler og drømmere, som hver især er noget for sig.

Den som blinker er bange for døden er en erindringsroman, som sender små forundringsbølger igennem læseren; kan Danmark virkelig være så fremmedfjendsk? Svaret er ja, især i efterkrigstiden fandtes der en tyskfjendtlighed, som Knud Romer skarpt har fået beskrevet i nærværnede roman.

Knud Romer er født i 1960, og debuterede i 2006 med Den som blinker er bange for døden på forlaget Lindhardt og Ringhof. Han er desuden uddannet i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, og er prisvindende konceptudvikler i reklamebranchen. Den som blinker er bange for døden blev præmieret med BG Banks Debutantpris, Statens Kunstfonds Produktionspræmie, Boghandlerklubbens hæderpris, Weekendavisens litteraturpris, samt ikke mindst De Gyldne Laurbær.

“Stigninger og fald” af Josefine Klougart

Vi er i 1980/90‘ernes Nordjylland, nærmere bestemt på Mols. Det er her vi møder Josefine Klougarts debutroman Stigninger og fald. Heri skildrer jegfortælleren, Josefine, om sin barndom på Mols, der fortælles om hendes forældre, hendes to søstre og om hesten Molly.

Klougart - Stigninger og fald

Jegfortælleren, som er et yderst sansende barn, iagttager sin familie og omverden i al alminde-lighed. Fortællingen rummer ingen traumer, ej heller nogen voldsomheder. Josefine Klougart har med megen ro skrevet en roman om en helt almindelig barndom, i en helt almindelig kernefamilie.

Fortællingen er skrevet som man husker den. Barndoms-erinderingerne er nemlig ikke kronologisk nedskrevet som perler på en snor, men derimod som nedslag i en bevidsthedsstrøm af børnetanker. Dette kan gøre det vanskeligt at få ordentlig hul på bogen – men lad jer ikke narre, der er guf til eftertanke. Man skal blot ind i jegfortællerens barndomsverden, hvorefter man bliver grebet af al det smukke og ikke mindst af Klougarts fornemme lyriske sprogbrug, som er mættet af erindrings-billeder, som driver een tilbage til sin egen barndom. På samme måde som Dan Turèll gjorde det med Vangede billeder – eneste forskel er den geografiske beliggenhed. Jegfortælleren skildrer ikke blot familien, men i lige så høj grad også det omkringliggende landskab på Mols. Det er nemlig disse stigninger og fald, som er og bliver selve barndommens landskab.

Uden at sige for meget, kan det mærkes, at Josefine Klougart selv er opvokset på Mols, og med hendes alder in mente, kunne man sagtens komme på de tanker, at jegfortælleren Josefine og forfatteren Josefine Klougart er een og samme person. Men denne spekulation er utrolig ligegyldigt, da Klougart med Stigninger og fald har skabt en lille perle, som ikke behøver nogen videre analyse. Den skal blot nydes.

Stigninger og fald er udgivet på Rosinante i 2010 og kan lånes overalt på landets biblioteker.