Stadig min

Jeg elsker dig. Jeg savner dig. Selv når vi er sammen.
Og jeg mener det. Men samtidig er jeg nervøs for,
at jeg kun kan være den bløde humanist med hænder,
der ikke rører andet end gamle bøger og tastaturer –
jeg er bange for at sidde alene tilbage, kold, muggen, indebrændt og indædt.
Jeg vil være så meget mere end det. Jeg vil være din helt, din prins på hesten, din kunde, din chef, din master, mens du er min pige, min prinsesse, min luder, min sekretær, min slave. Jeg er så smålig, så patetisk. Og jeg ved det. Men det er kun fordi jeg er bange for at miste. Og i mørket ryster jeg som espeløv. Jeg kan ikke sove. Jeg vil ikke sove. Så længe jeg er vågen, er du stadig min.

sr2015/10

Anmeldelse – RØNTGEN af Daniel Boysen

“På en bænk på Mozarts Plads. Det er her jeg sidder. Men jeg er mange andre steder. Gennem siderne fører Daniel Boysen mig mange steder hen. Jeg oplever ensomhed og angst, kærlighed og glæde. Jeg er alle andre steder end lige her. Jeg hører musik for mit indre, og folk kigger undrende på mig, mens jeg rytmisk vipper foden til en indre symfoni.”

Jeg har anmeldt Daniel Boysens nye digtsamling. Læs hele anmeldelsen her!

kaffebh peaks

vi fandt hende i kanalen
nær christianskirken
hvor hun flød i sort nektar

special agent dale cooper
smiler colgatebredt
og blinker entusiastisk med højre øje
mens han bestiller endnu en kop
så sort som sjælen selv
han ved allerede hvem
hvad hvor og hvorfor

hendes mund var fyldt
med de sorteste kaffebønner
om en bedre fremtid

vi maler kaffen sort
himlen blå
skyerne hvide
mens de driver forbi

agent cooper løber stærkt
og drikker flere liter kaffe imens
jeg halser efter for at se
høre og mærke alting på egen krop

han er altid vågen
årvågen
og klokken er kun halv otte

hun døde mellem midnat og morgen
klokken fem synkede hun i det sorte dyb
klokken syv lige før morgenkaffen
hev vi hende op
agent cooper smiler colgatebredt
og blinker entusiastisk med højre øje
mens han bestiller endnu en kop
så sort som sjælen selv
han ved allerede hvem
hvad hvor og hvorfor

jeg ved intet
gennem lagene hænger duften af friskbrygget kaffe
og på vej over knippelsbro vækkes jeg af dig
det er morgen siger du
og sætter en kop på natbordet

agent cooper smiler colgatebredt
på gensyn siger han
vi ses igen
i aften

weekend

morgener som disse
henslængte på langs
du stadig sovende
jeg så stille vågen

sommersolens stråler bryder
let gennem mørklægningen
og jeg er sikker på
at søndagen er begyndt

ventilatoren summer mildt
du smiler let i søvne
jeg smiler mest
når jeg vågner lige her

klokken er knap ti
sengen er et slaraffenland
af kærlighed og drømme
som vi slet ikke er nået til endnu