Tinder er mere end et kødkatalog

Jeg har skrevet et debatindlæg til Politikens Debattør- & Kritikerskole. Det handler om at finde kærligheden på Tinder og være stolt af det. Du kan læse det her:

“Jeg var lige flyttet tilbage til København, og en stille aften oprettede jeg en Tinder-profil. Ikke så meget for at finde den eneste ene eller bare knalde lystigt rundt, men mere for at have noget at lave. Tidligere spillede jeg Wordfeud og skød grise i Angry Birds, nu swipede jeg til højre og venstre i et væk. Og jeg drak kaffe i spandevis med fremmede. Og så var hun der. Midt på min iPhone. Hende som siden skulle blive min kæreste. Det var sidste år i oktober. På Tinder.

Vi brugte al vores fritid sammen, og hurtigt var vi ude blandt andre. Og så skete det uundgåelige; vi mødte folk vi kendte. Vi var til en hypermoderne fernisering i Nordisk Brødhus på Rantzausgade om københavnerlitteratur og lyd. Og så kom spørgsmålet Hvor har I mødt hinanden?, som i princippet er det mest uskyldige spørgsmål i verden, men hvad svarer man, når man har mødt hinanden på Tinder? Vi kiggede lettere febrilsk i hinandens øjne, og svarede i kor et langt øhhh. Stilhed.

For hvad er Tinder egenligt, når det kommer til stykket? En knalde-app, et kødkatalog, et klamydialotteri, en casual-kaffedate-generator? Kær app har mange funktioner. Så hvorfor skal jeg være pinlig over at finde kærligheden på Tinder, når jeg tidligere fandt kærester i byen, sent på natten efter utallige øl og drinks?

Senere på aftenen, da vi var kommet ud på åben gade, væk fra ferniseringen og kendte ansigter, snakkede vi. Hvad skal vi sige, når folk spørger? At vi mødtes ved køledisken i Netto?

Vi higer alle efter det romantiske øjeblik, hvor vi går nær Eiffeltårnet eller Colosseum og tilfældigt, nærmest som med et trylleslag støder ind i hinanden, og oplever det famøse kærlighed ved første blik. Tinder er bare ikke ligeså romantisk som Paris eller Rom. Tinder er fyldt med rådne fisk og falske profiler, og man skal fiske ihærdigt og ivrigt for at finde en med potentiale. Så hvorfor skal vi ikke være stolte over at finde hinanden på Tinder? Er det værre end byen, bodegaen eller boghandlen? Nej. Jeg er stolt, og jeg føler, at jeg skylder Tinder og min egen fisketeknik alt. Jeg har nemlig fundet hende, som jeg vil være sammen med, hende som gør mig glad. Tak, Tinder. Uden dig var der ingen Simone. Tak.”

Kritikerskolen – Opgave 1

I forbindelse med min deltagelse i Politikens Debattør- & Kritikerskole, skal jeg skrive en række opgaver. Første opgave var et læserbrev på max 100 ord:

Hvor er visionerne?

Danmark er blevet et land, hvor flygtninge flygter fra politiet. Et land, hvor Enhedslisten i København opfordrer til civil ulydighed, når det gælder om at hjælpe flygtninge, mens Dansk Folkeparti vil have grænsebomme og mere kontrol. Er dansk politik blevet her og nu-løsninger? Og hvor er de visionære politikere med langsigtede planer? Der er i dag mere end nogensinde før behov for en helt ny politisk dagsorden, hvor politikerne igen tager ansvar, og ikke tyer til ‘nødvendighedens politik’ og evige lappeløsninger, i håbet om at undgå større vælgerflugt. Hvornår blev politikerne bange for den danske befolkning?”

Politikens debattør- og kritikerskole

Well. Nu kommer der endnu flere ord fra min hånd. Med meninger i. Jeg er blevet optaget på Politikens debattør- og kritikerskole – og hvad er det så for en fisk, spurgte min søster om?

Kritikerskolens formål “er at gøre unge til mere kvalificerede debattører og kritikere i den offentlige debat – både når det gælder form og indhold.”

Og hvad skal det blive til? Tjah, stay tuned!

Det hele løber af stablen fra 9. september og varer indtil 2. december. Jeg satser på at ligge mine skriveøvelser her på bloggen, hvis de ellers er fine. Haha.

For fint skal det være, keeping up appearances – tjek!

(til dig som vil vide mere)