“L” af Erlend Loe

Det er snart jul. Jeps, den er god nok. Kan du ikke mærke det? Julestemningen har hængt i luften (og i Magasin) i den seneste måned til to. Men selvom det er jul, så er det ikke just en julebog, som er månedens litterære anbefaling fra min hånd. Det er derimod romanen L af Erlend Loe.

Erlend Loe LL er en underfundig og humoristisk fortælling om en ekspedition bygget på en spændende, dog lidt løs teori. Romanen er selvbiografisk, eller det vil sige, at Erlend Loe har bygget fortællingen op om sin egen person, den dengang 29-årige Erlend, stor og stærk. Erlend mener ikke, at han endnu har opnået noget særligt. Han har ganske vist bygget en væg på 17 kvm., men hvad er det i forhold til andre mennesker? Han har ikke gjort noget for sit land. Han har ikke bidraget til kæmpernes fødeland. Men en dag, da han prøver sine nye skøjter, får han pludselig en tanke: Kunne de polynesiske øer i sin tid være blevet befolket af sydamerikanere, som tog den på skøjter hen over et islagt Stillehav?

Erlend mener selv, at hans migrationsteori holder stik, og han beslutter sig herfor at lave en ekspedition, der kan bevise hans teori. Fortællingen herom rummer alt; kærlighed (eller mangel på samme), finansielle spørgsmål, udvælgelsen af ekspeditionsmedlemmerne, og ikke mindst de tanker, som sker langt ude på en meget lille ø ude i Stillehavet.

Det er således fortællingen om en ambitiøs norsk ekspedition, som drager til den anden side af jordenkloden for at bevise en hidtil overset migrationsteori. Og med Erlend Loes sikre skrivestil er der lagt i ovnen til underfundigheder, skøre tankemønstre og ikke mindst en god portion humor. Og netop humoren er det, som binder denne fortællingen sammen. Men bag selvsamme humor gemmer sig en litterær begavelse uden sidestykke. Erlend Loe har med L skrevet sig ind i den norske historie, og har (for mit vedkommende) sat landet på det litterære verdenskort. Så inden det bliver jul og boghandlerne og bibliotekerne lukker, så ta’ hen og find romanen. Den skulle have været min juleferiebog, men ak. Siderne åd sig selv. En ægte page-turner.

“Post Office” af Charles Bukowski

Ifølge Den danske Folkekirke er påskelørdag egentlig ”Herrens store hviledag”, altså dagen, hvor Jesus lå i gravens mørke. Om lørdagen lå alt således stille. Alt. Det kan man ikke sige om det danske samfund, som i dag står på den anden ende, fordi alle og enhver tror, at to yderligere lukkedage vil bringe hungersnød over det ganske land. Hvis du er een af dem, som ikke orker indkøbsræset, så vil jeg her anbefale dig en roman. Og hvilken een – Charles Bukowskis Post Office!

Post Office af Charles Bukowski

Den overvejende del af Charles Bukowskis forfatterskab er digte, men han er immervæk nok mest kendt for sine romaner, som i overvejende grad omhandler hans selvbiografiske karakter Henry “Hank” Chinaski.

Chinaski fungerer i praksis som Bukowskis alter ego, og som forsøger at kombinere rollerne som drukkenbolt og ludfattige, dog kæmpende digter. Bukowskis nok kendteste romaner er henholdsvis Factotum (1975) og Hollywood (1989), som siden er blevet filmatiseret med Matt Dillon og Mickey Rourke i hovedrollerne. I dag skal det dog kort handle om hans debutroman Post Office (1971), hvor Charles Bukowski skrev sig ind i en tradition, som vi den dag i dag kender som beatgenerationen.

Post Office følger vi Henry Chinaskis oprør mod det amerikanske samfund, hvor han bevæger sig på skyggesiden af selvsamme samfund, med alkohol i blodet. Charles Bukowski får i romanen belyst den mere dystre side af det menneskelige sind.

Henry Chinaski er den ubestridte mester i problematiske forhold. Hvis det ikke er med chefen – Mr. Johnstone, så er det på hjemmefronten, hvor han lever sammen med Betty, som ligeledes er mere end glad for alkohol. Chinaski og Betty drikker så det basker, og det er mere reglen end undtagelsen, at de møder tømmermændsbefængte på arbejde, til tider er de endda stadig stangstive.

Chinaski har yderst svært ved at indordne sig postkontorets ordensregler, og igennem fortællingen ses en stadig voksende livslede. En dag bliver han bedt om at forlade hjemmet, hvilket han gør; han efterlader alle sine ting til Betty, han finder et nyt sted at bo. Eller nyt og nyt – et ildelugtende sted, hvor han for alvor kan leve isoleret.

Uden at komme længere ind i romanen, så er det en fortælling om Chinaskis op- og nedture. Til tider sejler det hele, men Chinaski går aldrig under. Som en korkprop flyder han (med den stadige stigende alkoholmængde i blodet) oven vande.

Ja, romanen er jo ikke just positiv, og det er ikke for den fine, opmuntrende fortælling, at man skal give sig i kast med Post Office. Det er derimod for Bukowskis helt igennem exceptionelle skrivestil, som rammer en nerve, som jeg ikke har set nogetsteds før eller siden. Bukowski har med Post Office formået at skrive dialoger, som er så skarpe, at man nærmest kan skære sig på dem. Og i den forbindelse vil jeg på det kraftigste anbefale, at man finder nærværende roman på originalsproget – det umådelige lækre amerikanske sprog, som Bukowski udnytter til fulde.

“Poetry in (e)motion” af Scroobius Pip

Selv som garvet læser, kan det at læse digtsamling efter digtsamling hurtigt blive en lidt kedelig affære. Ikke indholdet, men selve udseendet bliver tit det samme om man læser Bukowski eller Ditlevsen.

Poetry in (e)motion, forside

Den britiske poet David Meads, kaldet Scroobius Pip efter Edward Lears klassiske digt af (næsten) samme navn, har dog lavet en digtsamling af dimensioner. Teksterne i Poetry in (e)motion er såvel åbenhjertelige som uhøjtidelige, friske som provokerende. Og så er de endda illustrerede. Bogen tog sin egentlige begyndelse som en illustrationsudfordring fra Scroobius Pip til sine MySpace-tilhængere, og de tilbagemeldinger, som er medtaget i nærværende digtsamling, er ligeså eklektiske som teksterne selv, som spænder fra overvejelser om selvmord til den mere surrealistiske tekst Waiting for the beat to kick in, hvor Scroobius Pip vandrer gennem en mystificeret udgave af New York.

Poetry in (e)motion er egentlig et genoptryk af ti af Scroobius Pips sange, visualiseret af et udvalg af talentfulde kunstnere. Nogle af teksterne tager et komisk udspring, mens andre løste udfordringen gennem tegneserielignende illustrationer (fx 1000 words, illustreret af Anthony Gregori og Michael Spicer). Flere af nærværende tekster kan findes på Scroobius Pips hip hop-albums Angles (2008) og The Logic of Changes (2010), hvor Daniel Stephens, kaldet dan le sac, har leveret musikken. På disse spoken word/hip hop-plader står det klart, at Scroobius Pip er brite, og med hans tydelige Essex-dialekt får man straks associationer til eksempelvis The Streets.

Førend hver af de ti digte, som samlingen byder på, præsenterer Scroobius Pip selv den enkelte tekst. Dette tager gerne udgangspunkt i teksternes oprindelse og de spørgsmål og overvejelser, som teksterne stiller. Disse præsentationer er en kærkommen lejlighed til at komme ind under huden på den yderst talentfulde britiske digter, og uanset om man er tilhænger af Scroobius Pips spoken word/hip hop-agtige stil, da er det umuligt ikke at blive slæbt med ind i et univers, hvor hans ubestridelige talent og ånden bag indie-bidragsyderne huserer.

“Den som blinker er bange for døden” af Knud Romer

Det er en småregnende søndag, og jeg befinder mig på nuværende tidspunkt på Lolland. Det siger vidst det hele. Ikke hermed sagt, at Lolland på nogen måde er grusom kedelig. Men nu er jeg engang på Lolland. Og mine tanker cirkulerer rundt om Knud og Falster.
Knud Romer - Den som blinker er bange for døden

Den som blinker er bange for døden, som er et selvbiografisk manifest, handler i hovedtræk om reklamenmanden Knud Romers barndom syd for den nu krakkelerende Storstrømsbro. I Den som blinker er bange for døden er Nykøbing Falster et sandt mareridtsland, som man ikke kan slippe ud af. Her voksede den dansktyske Knud Romer op som enebarn i en socialt isoleret familie. Hans moder, som stammede fra en rig, dog følelseskold tysk familie, havde være gift før, men hendes første mand var under anden verdenskrig blevet henrettet for højforræderi mod Hitler. Moderen undslap i midlertid Hitlers hånd og flygtede fra Berlin, og ved et rent tilfælde endte hun i Nykøbing Falster, hvor hun faldt for en pæredansk forsikringsmand.

At være 1960’er- og tyskerbarn var ingenlunde let for Knud, og hans skolekammerater var yderst opfindsomme i måden, hvorpå de kunne chikanere Knud. For Knud blev skolen således en form for straffeanstalt, mens frikvarterne var det rene helvede. Lærerne lod skolekammeraterne gøre hvad de ville; i skolegården var jungleloven den herskende styreform. Hjælp var der heller ikke at hente hjemmefra. Knuds moder var så skrøbelig, at Knud løj og fortalte sjove historier om, hvor godt det gik i skolen.

Knud Romer er nøgternt i sit udtryk, men under overfladen lurer ensomhedsfølelsen hos et angstfyldt barn. Ind imellem scenerne fra skolegården, beretninger om pinlige fødselsdage og nytårsaftner, fortælles der om onkler, tanter og bedsteforældre fra begge sider af familien. En familie, der, som så mange andre, er fyldt med originaler og drømmere, som hver især er noget for sig.

Den som blinker er bange for døden er en erindringsroman, som sender små forundringsbølger igennem læseren; kan Danmark virkelig være så fremmedfjendsk? Svaret er ja, især i efterkrigstiden fandtes der en tyskfjendtlighed, som Knud Romer skarpt har fået beskrevet i nærværnede roman.

Knud Romer er født i 1960, og debuterede i 2006 med Den som blinker er bange for døden på forlaget Lindhardt og Ringhof. Han er desuden uddannet i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, og er prisvindende konceptudvikler i reklamebranchen. Den som blinker er bange for døden blev præmieret med BG Banks Debutantpris, Statens Kunstfonds Produktionspræmie, Boghandlerklubbens hæderpris, Weekendavisens litteraturpris, samt ikke mindst De Gyldne Laurbær.

“Ramt af ingenting” af Ida Jessen

Dagen i dag er speciel. Det sner i marts, det er min fødselsdag, og selvom alt er fryd og gammen, så skal der også være plads til de mere triste og smertefulde fortællinger. Ramt af ingenting er historien om en kvindelig jeg-person, som har brudt med sin mand.

Ida Jessen - Ramt af ingenting

Bogen Ramt af ingenting er hendes smertelige beretning om kærlighedssorgen, som begynder den dag, hun vågner op efter en drøm om en bombe, som var på vej til at slå ned på den mark, hvor hun og hendes venner ligger – men de er ikke bange. De blev ramt af ingenting.

I tiden herefter berettes der om dage i stilhed, hvor hun kommer sig ovenpå bruddet: “Den er en fylde, der skal være der, ordløs både indeni og udenpå.

Der fortælles om den sorg, smerte og bitterhed, som alle gennemgår efter et længerevarende forholds ophør, men der er også blevet plads til en god portion humor i bogen. Det er således fortællingen om to personer, som var så forskellige, at et forhold ikke kunne blive en realitet i længden.

I bogens første afsnit omtales netop bitterheden:

Hvad er der at vide om bitterhed? Den giver ingenting, den tager ens stolthed, ens identitet, ens øvrige trang. Den er en last. Men jeg kan være bitter, kan jeg. Jeg råber til dig: Du har ædt mine år og min glæde, min tro og mit håb og min kærlighed og gylpet mig op. Bøvset mig op, har du. Jeg er ikke andet end gammel tygget mad.

Ramt af ingenting er min første Ida Jessen-bog, men det bliver ikke den sidste, hvis hendes øvrige forfatterskab følger denne bog trop. Så vidt vides er det netop smerten og tilværelsens opløsning, som er den røde tråd i Ida Jessens forfatterskab – og smerte, ja det findes i mængder i Ramt af ingenting. Hun lægger således ingen fingre imellem, men behandler smerten med så megen elegance, at det kan gøre uhyrligt ondt i læseren.

Udover bitterheden beskriver Ida Jessen også det handlekraftige hos den kvindelige jeg-person, som ovenpå bruddet skal starte en hel ny tilværelse op. Når netop sorgen og bitterheden ikke beskrives, da hører læseren om hendes køb af et gammelt hus, hvor hun er igang med at renovere udendørsarealerne med hjælp fra naboen.

Ramt af ingenting er hverken en roman, novelle eller et essay. Det er en lille glemmebog på blot 67 sider, og hvilken een!

Bogen, som udkom i marts 2012 på Gyldendal, kan lånes på bibliotekerne landet over – god læselyst.