Er jeg med i en Kaspar Colling Nielsen-roman?

Dagpengereform, moderne kontanthjælpsloft og en fattigdomsgrænse som er forsvundet som dug for solen. Venstre-regeringen har endnu ikke siddet på magtens jerntrone i et halvt år, men allerede nu har de udrettet og ændret mere end den tidligere regering gjorde på en hel valgperiode. Men det er langtfra ændringer til det bedre.

Vi skal vende hver en krone, og vi skal spænde livremmen ind. Det er sparetider! Sådan gjalder det ud over det ganske land. Men hvem betaler prisen? Det gør de nyuddannede, de fattige og børnene. Beskæftigelsesministeren mener, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har skabt et dagpengesystem, som ikke blot motiverer for større beskæftigelse i befolkningen, men også sikrer trygheden. Og det lyder jo ganske godt, ikke? Men hvor er jobbene? Hvor er den famøse tryghed?

Hvis ikke politikerne i almindelighed og regeringen i særdeleshed snart ser på dét samfundet, som omgiver dem, og samtidig indser realiteterne, er jeg alvorlig bange for, at vi ender midt i Kaspar Colling Nielsens dystopiske roman om Den danske borgerkrig 2018-24. Du ryster på hovedet. En borgerkrig i Danmark? Det sker jo aldrig, siger du. Nej, det sker ikke så længe, at vi har et vist niveau af sikkerhedsnet under befolkningen. Men netop sikkerhedsnettet er regeringen ved at lave huller i. Og flere og flere falder hele tiden igennem og lander hårdt på jorden.

Venstre-regeringen er ved at gøre op med en 82 år gammel politik, som har fungeret lige siden Kanslergadeforliget i 1933. I starten af 1930’erne var ledigheden på over 30 %. Strejker, uroligheder og folkeopstand tvang de ansvarshavende politikere til handling. Og med et stort forlig tværs over Folketinget blev der sikret ro, orden og ikke mindst tryghed. Det blev en af grundstene i den forestående tilblivelse af velfærdsstaten.

Hvis politikerne fjerner sikkerhedsnettet, så risikerer vi ikke blot en befolkning, der i værste instans må gå fra hus og hjem. Vi risikerer en borgeropstand, som vi aldrig har set magen i et skandinavisk land. Hvis vi fjerner sikkerhedsnettet, tager vi maden ud af munden på befolkningen. Og hvis det sker, så kan selv de mest almindelige frikadelledanskere blive så desperate, at selv ikke jeg tør gisne om følgerne.

Jeg ved, at dette er et skrækscenarie. Men jeg er alvorlig bange for, at vi egentlig ikke er længere væk end, at Kaspar Colling Nielsens bog ikke blot er fiktion, men måske endda en forudsigelse af begivenhedernes gang.