“Et eventyr” af Jonas T. Bengtsson

Vinteren har allerede været kold, gold og umådelig lang, men endnu mangler en halv januar og ydermere en hel februar.

Vinteren startede for mit vedkommende i dejligt selskab, nemlig med Jonas T. Bengtsson ved min side. På trods af specialeskriveri og egne kunstneriske udfoldelser, er der stadig på sidelinje plads til litteratur for fulde gardiner. Som nævnt var dele af min december hensat i Bengtssons tegn, nærmere bestemt med Et eventyr, dennes seneste roman.

Bengtsson beskriver, som i sine to forgående romaner, sociale forhold, som hører til Danmarks skyggesider. Et eventyr er en dyster fortælling, der ses gennem øjnene på en dreng, som under sin opvækst bliver udsat for lidt af hvert. Bengtssons ordbrug er yderst effektiv og kan til tider være barsk læsning. På trods vender bogens sider sig selv.

Et eventyr handler om en dreng, som med sin fader flytter fra by til by, en moderne nomadefamilie om man vil. Eventyret begynder med Oluf Palmes død i 1986 og ender i 2000, hvor den 6-årige jeg-person er blevet et voksent menneske.

Tilbage til 1986; faderen er på evig flugt, og skal herved klare sig uden officielle papirer eller anden binding til civilsamfundet. Faderen er sønnens et og alt. Han er forsørger, rollemodel, lærermester, og ja sågar Gud. Det er således faderen og sønnen mod resten af verdenen. Fortællingen er skrevet og fortalt gennem sønnens øjne og intet er filtreret fra og intet bliver forklaret, historien er jeg-personens oplevelser. Oftes er sønnen alene, når faderen arbejder, og tiden går med at tegne for at glemme både tid og rum. Dette holdepunkt er det eneste permanente i sønnens tilværelse.

Romanen er inddelt i tre hovedafsnit med start i 1986, hvor sønnen er 6 år gammel, siden kommer vi tilbage i 1996, hvor sønnen er fyldt 16 år, går i 9. klasse, bor hos sin moder og stedfader, og er i grunden en utilpasset ung mand. Endelig møder vi ham igen i 1999, hvor han har fået ny identitet med tyrkisk navn og et arbejde på et postkontor – igen skraber han samfundets bund.

Hvis man kunne lide Aminas breve (2005) og Submarino (2007) – eller blot kender historien gennem Thomas Vinterbergs hæderlige filmatisering, så burde man kaste sig over Et eventyr. Jonas T. Bengtsson cementerer med Et eventyr, at han er og bliver en stor stemme i det danske kulturlandskab.

Et eventyr ud kom på Gyldendal i 2011.