Karl Ove og mig #2

At sluge en bog.

Det er et fænomen, som jeg af og til oplever. Og det gjorde jeg så sandelig med bind 1 af Karl Ove Knausgårds mastodont Min kamp. Det var vilde sager. På en gang uhyrligt letlæseligt og på samme tid umådeligt appetitvækkende. Hver eneste side tvang øjnene til at løbe over ordene og sætningerne, som var det legene børn på isen. Det gik snildt og helt af sig selv.

Jeg må nok indrømme, at jeg er svært imponeret over den knausgårdske skrive- og fortællerstil. Den er enkel og ligetil, den er jordnær og dybdegåene. Knausgård skriver så alle kan være med. Ganske enkelt.

Det eneste, som står tilbage efter sidste vendte side, er, at man gerne vil have mere, mere, mere. Mere Knausgård. Flere erindringer, flere betragtninger, flere små-historier. Og heldigvis er der endnu fem fulde bind tilbage, som han kan boltre sig på. Jeg er langt fra færdig med Karl Ove.