hvermandag.dk

På hvermandag.dk findes en mailingsliste, hvor du hver mandag (surprise-surprise) får lidt litterært guf til øjnene. Bag projektet står Kamilla Löfström, Peter Adolphsen og Boris Boll-Johansen, som udvælger og udsender de valgte forfatteres tekster i let overskuelig format til læseren.

I mandags modtog jeg denne:

“DIGT OM BOLIGER

Vi sover i det samme rum,
på den måde støder vores liv ind i hinanden.

Jeg skriver om problemerne, fordi jeg mener at de er der.
Jeg vil gerne lave en bolig til dem.

Hvis de ikke var der, ville jeg ikke skrive om dem.

Det er sådan jeg må tænke om det.

Imens vi snakker, stirrer, drikker, spiser, er der alle mulige ting vi ikke hører.

Det er vådt i det grønne udenfor.

Rapsmarken står gul og dufter, som den gjorde i går aftes, af honning.

Det var mørkt, og vi kunne ikke se marken.
Marken var i os som duft.

Med den forreste del af vores gummisko trådt våde i det høje græs gik vi hjem.

Jeg holdt om de to muslingeskaller i min lomme.
Den ene kan være inde i den anden, og min tommelfinger inde i den mindste.”

Ovenstående digt er skrevet af Jakob Slebsager Nielsen.

Tilmeld dig allerede i dag på mailinglisten og modtag mandag nye tekster fra forfattere, som du muligvis ikke kender endnu.

“Kvinden flytter ind” af Erlend Loe

Erlends Loes debutroman fra 1993 holder stadig vand. Det er den evige fortælling om et parforhold, hvor kvinden snigende flytter ind, mens manden intetanende følger med.

Kvinde flytter ind Erlend Loe

Kvinden flytter ind består af tre hovedafsnit af hver hundrede fortløbende brudstykker. Disse 300 scener/punkter skildrer et forhold mellem en navneløs, godmodig mand og en handelkraftig kvinde, Marianne.

Fortællingen om Marianne og vores navneløse jeg-fortæller er ingenlunde nogen stor kærlighedsroman. Romanen er snarere et humoristisk blik på forholdet mellem mand og kvinde, samt på de klassiske kønsrollemodeller, som moderne mænd skal leve med – kvinden er nemlig ikke længere den ydmyge og tilbagestående, hun er nu den frembrusende initivtager.

Selve historien er ikke synderlig sindsoprivende, men Erlend Loe er, som man ligeledes kan spotte i resten af hans forfatterskab, i besiddelse af en underspillet humor. Handling er der således ikke meget af, men det er Loes måde at beskrive mandens undrende og nøgterne opfattelse af kvinden.

Det er lykkedes Erlend Loe at skildre parforholdets irriterende fnidder-fnadder, som uundgåeligt findes i alle parforhold. Loe er samtidig så utroligt velskrivende i sin naivistiske stil, at man ikke kan andet end at vende side efter side. Netop den naivistiske Loe-stil har siden debuten været kendetegnende for forfatterskabet, hvor seneste skud på stammen, Status (2014), handler om den afdankede forfatterinde, Nina Faber, som på udgivelsesdagen for sin seneste digtsamling får en helt urimelig anmeldelse, hvorefter det ramler det for hende.

Erlend Loe skriver romaner, som var det minimalistiske filmkomedier. Perfekt til sommersolen
Kvinden flytter ind fylder 160 sider

Sommerdød

Ja, sommerdød. Det er nok det, som bedst betegner mit liv for tiden.

Ikke nok med det, nej, så står sommeren også på flytning, hvor jeg endnu engang flytter landsdel. Denne gang fra Aarhus til København – say what!? Yes, den er sgu god nok, du! Jeg kommer tilbage til den dejligste metropol af dem alle. København, jeg har savnet dig, din narkoluder!

“Populærmusik fra Vittula” af Mikael Niemi

Vi skal nordpå. Vi skal hele vejen til den svensk-finske grænse, her finder vi en lille flække ved navn Vittula. Vi er i starten af 1960’erne, hvor de asfalterede veje og moderne toner endelig er ved at nå selv de mest afsondrede lokalsamfund.Populærmuisk fra Vittula

Byens beboere har det selvfølgelig svært med de nye tendenser, især den ældste del af befolkningen forsøger at fastholde de gammelvante folketraditioner, mens de unge istedet tager imod tidens nye toner med åbne arme, herunder selvfølgelig den legendariske Jailhouse rock fremført af the king of rock and roll, Elvis Presley.

Populærmusik fra Vittula er i gammeldags forstand en klassisk dannelsesroman, som følger drengen Mattis gennem dennes drømme væk ingenmandslandet til rockens berømmelse. Forfatteren, Mikael Niemi, fokuserer imidlertid ikke meget på det endegyldige slutmål, men med Populærmusik fra Vittula får vi istedet en række, nærmest rituelle, oplevelser fra Mattis overgang til voksenlivet.

Som dannelsesromaner er flest, er hovedformålet at beskrive et kultursammenstød; i denne roman er det sammenstødet mellem barndommen og voksenlivet, mellem religionen og gudløsheden, og ikke mindst mellem det finske og det svenske.

Mikael Niemis sprogbrug er romanen igennem vidunderligt. Han formår således at indramme såvel det talte som det skrevne sprog. Selv titlen, Populærmusik fra Vittula, gør brug af talesproget, men det bliver aldrig for meget. Niemi har tilpas afpasset sin skrivestil således, at den veksler eminent mellem replikker og forklarende sidenoter.

Populærmusik fra Vittula (2000) er på dansk udgivet på Lindhardt og Ringhof, og oversat af Lise Skafte Jensen. Den er siden udkommet i såvel hard- som paperback-udgaver; nærværende eksemplar er fra 2006 (2. udgave, 7. oplag) og fylder 248 sider.

Dagen derpå

Tekstuddrag:

“Jeg vågnede omkring middagstid dagen derpå. Solen stod højt og lyset væltede ind gennem vinduet. Jeg lå på sofaen i min egen lejlighed. Børnene fra gården larmede. Jeg gned mig i øjene og så mig omkring. Alt lignede sig selv. Kaffekoppen fra i går stod stadig i vindueskarmen. Jeg tog den i forbifarten til køkkenet.

Netop som kaffen var brygget, ringede det på døren. Dørspionen afslørede, at det var nogle Røde Kors-indsamlere. Jeg gik ind i stuen med kaffen i hånden, og tændte for radioen.

Radioavisen sagde det samme som altid, de samme katastrofer med vilkårlige navne. Jeg slukkede og sad mig over i vindueskarmen. I bukselommen fandt jeg en seddel med Sarah med h’s nummer på.”