“Rum” af Emma Donoughue

”Rum” er en gribende og til tider nærmest ubegribelig fortælling om livet og kærligheden mellem en mor og hendes søn, som begge er indespærret i Rum.

I dag er jeg fem. Jeg var fire i aftes, da jeg lagde mig til at sove i Klædeskab, men da jeg vågner op i Seng i mørket, er jeg blevet fem, hokuspokus-filiokus. Før det var jeg tre, så to, så et, så nul.” (overs.: Kirsten A. Nielsen).

Således lyder de første linjer af Emma Donoghue’s roman. Det kunne lyde som en ganske uskyldig historie, men læseren skal dog være opmærksom på, at det ingenlunde er tilfældet. ”Rum” er en barsk fortælling om femårige Jacks (bogens jeg-fortæller) verden, som udelukkende består af Mor (med stort M), ham selv og så Rum, som de befinder sig i. I Rum findes Seng, Klædeskab, Plante, Væg, Gulvtæppe mv. Desuden optræder også figuren Gamle Nick.

Lidt efter lidt går det op for læseren, at Mor er offer for kidnapning, samt gentagnede voldtægter henover en længere årrække. Ligeledes finder læseren ud af, at Jack er resultatet af disse voldtægter. Mor og Jack bliver holdt fanget i et skur, og deres eneste forbindelse til omverdenen er Gamle Nick, som bringer dem mad, søndagsoverraskelser, og som til stadighed voldtager Jacks mor.

Den femårige Jack er et kvikt barn, men indtil nu har Mor med succes kunne holde virkeligheden og den omkringliggende verden skjult for ham. Som romanen skrider frem, opdager Jack dog mere og mere af den omkringliggende verden i Udenfor. Efter megen tu