“Stigninger og fald” af Josefine Klougart

Vi er i 1980/90‘ernes Nordjylland, nærmere bestemt på Mols. Det er her vi møder Josefine Klougarts debutroman Stigninger og fald. Heri skildrer jegfortælleren, Josefine, om sin barndom på Mols, der fortælles om hendes forældre, hendes to søstre og om hesten Molly.

Klougart - Stigninger og fald

Jegfortælleren, som er et yderst sansende barn, iagttager sin familie og omverden i al alminde-lighed. Fortællingen rummer ingen traumer, ej heller nogen voldsomheder. Josefine Klougart har med megen ro skrevet en roman om en helt almindelig barndom, i en helt almindelig kernefamilie.

Fortællingen er skrevet som man husker den. Barndoms-erinderingerne er nemlig ikke kronologisk nedskrevet som perler på en snor, men derimod som nedslag i en bevidsthedsstrøm af børnetanker. Dette kan gøre det vanskeligt at få ordentlig hul på bogen – men lad jer ikke narre, der er guf til eftertanke. Man skal blot ind i jegfortællerens barndomsverden, hvorefter man bliver grebet af al det smukke og ikke mindst af Klougarts fornemme lyriske sprogbrug, som er mættet af erindrings-billeder, som driver een tilbage til sin egen barndom. På samme måde som Dan Turèll gjorde det med Vangede billeder – eneste forskel er den geografiske beliggenhed. Jegfortælleren skildrer ikke blot familien, men i lige så høj grad også det omkringliggende landskab på Mols. Det er nemlig disse stigninger og fald, som er og bliver selve barndommens landskab.

Uden at sige for meget, kan det mærkes, at Josefine Klougart selv er opvokset på Mols, og med hendes alder in mente, kunne man sagtens komme på de tanker, at jegfortælleren Josefine og forfatteren Josefine Klougart er een og samme person. Men denne spekulation er utrolig ligegyldigt, da Klougart med Stigninger og fald har skabt en lille perle, som ikke behøver nogen videre analyse. Den skal blot nydes.

Stigninger og fald er udgivet på Rosinante i 2010 og kan lånes overalt på landets biblioteker.