Vanedyrets udfordringer

Vaner er et produkt af forbindelser i hjernen. De forbindelser, som vi bruger ofte forstærkes og kan ende i vaner, mens andre, som ikke bruges, kan visne bort og forsvinde.

Jeg ved, uden at vide det, hvordan jeg cykler. Det er en vane. Jeg gør det bare. Men at afvænne sig med at cykle er slet ikke nemt. Destin fra SmarterEveryDay.com lærte sig selv at cykle på en omvendt cykel, hvor styret drejede modsat end normalt. Det tog ham otte måneder at lære sig denne nye vane.

Det samme gør vi hver eneste gang, hvor vi introducerer nye idéer i en organisation. Nogle er lette og ligetil, man kan kalde dem for aha-oplevelser, hvor alting går op i en højere enhed, mens andre tager tid og tilvænning. At skabe (gode) vaner er ikke ligetil. Det er hårdt arbejde. Det er som at betræde nye stier i Amazonas jungle, hvor ingen før har sat sine fødder. Første gang er det svært, anden gang (meget) lidt lettere, men efter tusinde gange, så det netop blevet en vane.

Vi skal derfor ikke rynke på næsen af dem i organisationen, som vi ikke synes er omstillingsparate. For det er de ganske givet. Det tager dog bare tid. Menneske er og bliver et vanedyr. Og et flokdyr. Så derfor er det vigtigst, at nogen går forrest og baner vejen.

Det er hjælperytteren, som tager det tunge slæb, så det bliver nemmere for alle de andre. Og gør dem til en succes.